Kommaregler
Dansk Sprognævn har lavet en udførlig vejledning i Retskrivningsordbogen. Helt kort fortalt gennemgår den fem kommaregler:
1 - Komma i opremsninger
Eksempel: Jeg skal sørge for at købe bøger, papir og en taske.
2 - Komma ved selvstændige sætningsdele
Eksempel: Hans brev, som i øvrigt ikke var helt fejlfrit, blev sendt i går.
Eksempel: Den fantastiske tale, skrevet af en retoriker, gav politikeren flere stemmer.
3 - Komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
Eksempel: Han malede skuret, og konen vandede roser.
4 - Valgfrit komma foran ledsætninger
Eksempel: Jeg tager med til festen(,) hvis jeg får tid.
5 - Komma efter ledsætninger
Eksempel: Hvis jeg får tid, tager jeg med til festen.
Ifølge Retskrivningsordbogen (punkt 4) kan man således sætte kommaer på to måder.
Lad os begynde med et eksempel:
Hun læser bogen, hvis hun har tid.
Her står kommaet korrekt, men det ville være lige så korrekt, hvis der ikke var et komma.
Ifølge danske retskrivningsregler kan man nemlig godt undlade kommaet før en ledsætning, dvs. sætningen "hvis hun har tid."
Ledsætninger kan du typisk kende på, at de ikke kan stå alene. De er med andre ord led i en anden sætning.
Hvis vi sætter ledsætningen først, skal der være komma, uanset hvilken regel man følger:
Hvis hun har tid, læser hun bogen.
Men før ledsætninger er det altså valgfrit. Her følger endnu et eksempel:
Han siger, at han ikke har tid.
Komma før ledsætninger kaldes startkomma og er det mest udbredte i dag.
Kommaøvelser: Kan du sætte komma?
Ofte stillede spørgsmål